We learned how to walk!!!

... Dette var den opmuntrende kommentar vores soede filippinske guide, Elma, sagde til os efter at have trekket 46 km gennem fantastiske (og hoeje) bjerge og risterasser.

Efter en hel nat i bus fra hovedstaden Manila til Banaue i det nordlige filippinerne begav vi os ud i bjergene til de smukke, smukke risterasser for at trekke et par dage. Vi var ledsaget af den filippinsk kvinde, Elma, paa 54. Den foerste dag gik med at trekke ud mod den lille primitive landsby Cambulo. Her blev vi installeret paa et lille guesthouse. Byen laa laengere ude end man troede der var liv. Her var der hverken telefonsignal, biler, veje eller hospitalsmuligheder i naerheden. Hvis man har brug for medicinsk hjaelp foregaar det altsaa saaledes, at en mand maa loebe op paa toppen af en hoeje og naerliggende bjerge for at faa signal til at ringe efter hjaelp. Foedsler og andre "mindre" komplikationer klarede de ved hjaelp af de erfarne moedre i byen. Aftenen gik med sang og dans opfoert af de lokale nysgerrige skoleboern.

Dag to begav vi os endnu engang ud i bjergene mod den naeste by, Batad. - I modsaetning til foerste dag var det nu med oemme muskler. Denne gang foregik trekket i noget andre omgivelser, da vi nu kom taettere paa risterasserne. Batad er en lidt stoerre og mere spredt by op langs en bjergside. Om eftermiddagen tog Elma os med til et stort vandfald der laa godt og vel 700 trappetrin nede i dalen. 

Den sidste dag tog vi tilbage mod Banaue. Efter fem timers trek blev vi hentet af en tricykle og koert helt tilbage til byen. Efter et par timers afslapning tog Elma os med til nogle smukke udkigsposter over omraadet. 

Undervejs paa hele trekket er vi blevet utroligt betaget af de fantastiske risterasser, der ligger op langs de mange bjergsider. Det smukke landskab er enestaaende og noget vi aldrig har set lignende - og det glemmer vi bestemt aldrig. Fattigdommen og faktummet at folk rent faktisk lever og har en normal hverdag under saadanne forhold, som vi blev moedt af i landsbyerne har gjort stort indtryk paa os og vaeret meget livsbekraeftende. 

I aften gaar turen tilbage med bus mod Manila, hvor vi har en overnatning til at finde ud af hvor turen herefter skal gaa hen. Vi har kig paa flere steder, saa hvortil vejen gaar er endnu usikkert.

Tid til endnu en opdatering!

Efter vores besoeg paa smukke Koh Tao, har vi tilbragt tre uger i Patong, med hyggeligt besoeg hjemmefra.

Nu er turen atter fortsat, og vi ankom i gaar nat til Kuala Lumpur i Malaysia. Byen er imponerende med dens hoeje bygninger, og meget anderledes end hvad vi ellers har set paa vores rejse indtil nu. Vi brugte dagen i gaar paa en guided rundtur i byen. Her kom vi bl.a. forbi Petronas twin towers (452m og dermed verdens hoejeste tvillingetaarne), en chokoladefarm, landets nationalmuseum, kongens palads mm.

I dag har den staaet paa en tur i byens park, som er delt op i flere omraader. Saa vi har vaeret en tur i sommerfugleparken og orkideparken. Derudover var vi et smut i planetariet og se en film om stjerner. Yderligere har vi vaeret forbi et tekstilmuseum, hvor vi bl.a. saa forskellige vaevemetoder og beklaedningsgenstande fra den malaysiske kultur. 

Aftenen skal tilbringes paa taget af vores luksushotel, hvor vi har en laekker udsigt over byen.
I morgen drager vi atter videre til Manila i Filippinerne, hvor en trekkingtur venter os.

Intet nyt er godt nyt!

Vi naaede til Siem Reap d. 26. Her fik vi hurtigt en fast tuk-tuk mand, Song, som vi brugte resten af tiden i Siem Reap. Under vores besoeg i Siem Reap var vi paa tur til The Floating Village, hvorfra vi saa solnedgangen. Paa vej hertil besoegte vi en krokodillefarm, hvor familierne i landsbyen boede mur om mur med de mange (heldigvis indespaerrede) krokodiller!

 

  Derudover besoegte vi det meget beroemte tempelkompleks, Angkor Wat. Vi var tidligt oppe, for vi havde hoert, at solopgangen over templerne skulle vaere helt fantastisk. Til vores store skuffelse havde vi valgt en forkert dag, for solopgangen foregik mere eller mindre bag skyer. Til trods for det var det en stor oplevelse, og de mange flotte, gamle templer var godt vedligeholdt i forhold til deres alder.

 

Herefter tog vi den lange tur tilbage til Bangkok d. 30. december for at holde nytaar - og dette skulle naturligvis foregaa paa backpackergaden: Khao San Road. Vi var tydeligvis ikke de eneste der havde faaet denne ide. Vi moedte her en engelsk pige, som vi fejrede nytaaret med.

Vores besoeg i Bangkok kom desuden til at indeholde en dag i et shoppingcenter, en tur ved Grand Palace (kendt tempelkompleks). Herudover havde vi aftalt med Lines thailandske veninde, Manisa (der har vaeret udviklingsstudent i Danmark), at moedes en aften. Manisa havde inviteret en af sine veninder fra Thailand, Pop (der ogsaa har vaeret udviklingsstudent i Danmark, og derfor kunne lidt dansk) med. Vi havde alle fire en hyggelig aften med thailandsk mad, besoeg paa Asiatique (marked\ en masse restauranter og cafeer ned mod floden) samt en tur paa skybar, der ligger paa 64. etage i State Tower Building.

Herefter gik turen sydpaa til Hua Hin, hvor vi har tilbragt de sidste par dage. Her kunne vi pludselig maerke, at vi var kommet til en feriedestination, da der var fyldt med danskere. Vi besoegte Silk Village, hvor vi saa hvordan de haandvaevede silken. Derudover tog vi den 8 kilometers gaatur i strandkanten til et lille bjerg. Herfra var der den smukkeste udsigt over havet, stranden og byen. Bjergtoppen indeholdt flere smaa templer, hvor der kravlede tusindvis af naergaaende og nysgerrige aber rundt.

 

Nu er vi endelig kommet til Koh Tao efter en meget lang tur. Vi tog med et tog fra Hua Hin til Chumphon. Toget var allerede foer afgang 1 1/2 time forsinket (hvilket paa ingen maede er et enestaaende tilfaelde) - saa DSB kan kun vaare en positiv oplevelse efter dette! Herfra fandt vi en natbaad videre til Koh Tao. Vi ankom udmattede efter lang tids transport til oeen klokken seks i morges, hvor vi havde planer om at finde et Guesthouse hurtigt og faa et par timer paa oejet. Vores planer gik imidlertid ikke helt som vi havde haabet, for Koh Tao viser sig at vaere yderst attraktiv netop nu. ALLE guesthouses var derfor fyldte, og vi maatte vente til klokken tolv for at haabe paa at der var nogen andre der checkede ud. Til vores held lykkedes det os efter lang tids soegen at finde et eneste ledigt vaerelse.

Nu er vi klar til at nyde Koh Tao de naeste par dage!