Sawadee ka!
Lige et hurtigt blogopslag inden vi drager videre mod grænsen ved laos imorgen tidlig! De sidste dage er blevet brugt på at udforske Chiang Mais hyggelige atmosfære. Dagene siden sidst er bl.a. Gået med en tur på scooterryg, for at se nærmere på en større del af byen. Venstrekørsel og thailandsk færdsel i trafikken gjorde det lidt til en udfordring i starten, men vi faldt hurtigt ind rytmen, og var nu på vej op i bjergene. Vi gjorde stop undervejs for at nyde udsigten, opleve de små landsbyer, (og kigge på kort). På vejen hjem gjorde vi holdt ved et kææææmpe shoppingcenter og Chiang Mais Night bazar.
Den efterfølgende dag blev vi enige om at prøve thaimassage, hvilket var en noget anderledes form for massage. De fik vores kroppe til at knække steder vi ikke troede var muligt!
I går fik vi den fremragende ide at udskifte planen om tempelvandring med køb af iPads. Så nu er julegaverne til hinanden i hus.
Derudover har den stået på en masse markedsbesøg, hvilket har resulteret i vi har skiftet halvdelen af bagagen ud og taskerne er pakket til bristepunktet.
Lige nu sidder vi på en af de mange hyggelige barer i Chiang Rai. Vi skal tilbringe natten på det vildeste hippiehul af et hotel, før vi i morgen tager bussen videre til Chiang Khong.

Hej begge to!
SvarSletRigtig god tur til Laos. Håber I får nogle fantastiske oplevelser dér:)
Hilsen
Kitte
Dejligt at høre, følger trofast med her hjemmefra og er en smule jaloux, men HF livet er vel også en slags fest... eller.. haha!
SvarSletHåber i har det dejligt!!!!